Bliv medlem

BevægDig60+ er en frivillig folkeoplysende forening på Frederiksberg. Man skal betale kontingent for at blive medlem af vores forening og kunne deltage på vores hold og i sociale aktiviteter.

Du melder dig ind i BevægDig60+ ved at oprette dig og betale i vores medlemssystem Klubmodul. Når du er medlem vil du i en ny sæson automatisk blive tilbudt samme hold, som du gik på i forgangne sæson. Såfremt du ikke ønsker, at være medlem skal du aktivt udmelde dig på tilmelding@bevaegdig60plus.dk 

Efterårssæsonen starter op i august og løber frem til december.

Forårssæsonen starter i januar til maj/juni. 

På hold med ledige pladser vil det være muligt at tilmelde sig en prøvetræning. Man kan deltage på én prøvetræning per aktivitet. Herefter skal du melde dig ind, hvis du kommer igen. Læs mere om prøvetræninger og tilmeld dig her

Du kan se Holdplanen på hjemmesiden under “Aktiviteter” og “Holdoversigt”.

Priser

Du betaler per hold, du deltager på. Dvs. er du tilmeldt fx cirkeltræning mandag kl. 10.00-11.00, betaler du for dette hold og kan dermed kun deltage på dette hold, med mindre du også betaler for deltagelse på andre hold i samme sæson. Dog tilbyder vi 50% på det andet hold du tilmelder dig på i samme sæson.

Ca. 850 kr. pr. hold pr. sæson. Ca. 1.275 kr. for 2 hold i samme sæson.  

Prisen for en sæson reguleres løbende og tilpasses i forhold til, hvor lang tid der er tilbage af sæsonen.

Når du betaler kontingent i foreningen er du med til at betale for instruktørløn, udstyr, administration af foreningen, gebyrer i forbindelse med betaling samt kaffe, the mm. som vi byder på hver gang før og efter aktiviteterne.